Hjerne og ligestilling mellem køn

Arbejdsdeligen mellem dorsolateral pfc og ventromedial pfc er også nøglen til fokus på ting vs. fokus på relationer. Lateral PFC varetager den rå opmærksomhedsregulering og er derfor nøglen til præstationer i abstrakte og intellektuelt krævende opgaver. Ventromedial PFC varetager regulering, der sker under hensyn til andres oplevelser og den empatiske indlevelse, der giver adgang til forståelsen af andres oplevelser. De to centre deler i nogen grad ressourcer og fordi de på den måde fungerer som forbundne kar, vil man ofte se, at ekstra gode evner for det ene sæt af funktioner i nogen grad sker på bekostning af evner for den anden gruppe af funktioner.

Denne fordeling er derfor en nøgle til forståelsen af forskelle mellem tendenser, der varierer mellem kønene i forhold til interesser og færdigheder: Et øget fokus på sociale relationer kan ske på bekostning af abstrakt opmærksomhedsregulering. Ligesom at evner for abstrakt tænkning kan koste i forhold til empatiske evner og interesse for sociale relationer. Der er god ikke nogen absolutte sammenhænge mellem de to, hverken en eksakt omvendte korrelation eller en eksakt lighed mellem de to.

Det er også svært muligt at begge dele fungerer dårligt, ligesom at der er mange eksempler på mennesker, der har ekstremt gode evner på begge felter. Så det som står tilbage, er at de fleste mennesker er bedre til at håndtere enten den ene eller den anden udfordring. Og at mænd ser ud til at være mere orienteret mod objekter og at kvinder ser ud til at være mere orienteret mod relationer – altsammen kun i gennemsnit og med betydelige individuelle afvigelser.

Kønsforskelle er typisk små forskelle i gennesnitsværdier

Ofte kombineret med væsentlige forskelle i distribution

Små forskelle i gennesnitsværdier siger meget lidt om et tilfældigt individ.

Små forskelle i gennesnitsværdier har stor betydning

Dette kan forstærket af en mere bred distribution (eller svækkes af en mindre bred distribution).

bell kurve højde

Ovenfor er kurverne for distributionen af højde i en befolkningsgruppe. De to kurver overlapper mellem 140 og ca. 180 cm med forholdsvis lille forskel på typisk højde:  163 vs. 175 cm eller deromkring (toppen af kurverne). Men selv om det er små forskelle så kan disse forskelle i bestemte tilfælde have store konsekvenser. Hvis vi skal finde personer der er mindst 180 cm høje, så ender vi med en samling mænd og nogle få undtagelser, fordi er er så få kvinder, der er 180 cm høje eller mere. Og hvis vi leder efter mennesker der er 190 eller derover, så vil kvinder være ekstremt sjældne.

Det samme gør sig gældende hvis vi i stedet snakker om teknologisk interesse og uddanelse: Selv om der måske ikke er store forskelle i gennemsnit, så slår de faktiske forskelle igennem, så snart man selekterer for ekstreme værdier. Derfor er der en ekstrem overvægt at mænd i tekonologiske elite fag som f.eks. ingeniører. Små forskelle bliver til store forskelle når man fokuserer på ekstreme afvigelser fra gennemsnit.

Så hvad er forklaringen? Hvorfor er der faktisk er forskelle hos de to køn for den gennemsnitlige interesse for ting eller teknik versus relationer og personer? Det bedst gæt er nok at både yngelpleje og jagt eller fødeindsamling har krævet specialisering og at det har været en fordel at alle par havde begge de to specialiserede kompetencer at basere sig på. Som vi kan se ud fra hyenernes alternative rollefordeling, så er det ikke givet at det er mænd som skal være de dominerende. Men det er typisk sådan for langt de fleste arter, hvor det giver mening at se på den slags kønsroller eller instinkter.

Kønsforskelle har en tendens til at aktiverere folks ideologiske synspunkter og kan starte lange diskusioner om undertrykkelse, fordomme og feminisme. Men det er vigtigt at skelne mellem forskelle og fordomme og mellem fairness og ensartethed. Forskelle mellem gennemsnit behøver ikke at være overvældende store for at blive interessante. Ofte er der både små forskelle i gennemsnit og enorme overlap mellem grupperne, sådan at den gennesnitlige værdi siger meget lidt om et tilfældigt individ. Så hvis man ser på tilfældige individer, så er den gennemsnitlige forskel ofte helt ligegyldig. Dette ændrer sig, hvis man i stedet for at se på et tilfældigt individ, vælger personer der ligger langt fra gennemsnit. Hvis man ser på de som er tilstrækeligt socialt orienterede til at vælge arbejde efter denne interesse, så er de i overvældende grad kvinder. Hvis man ser på arbejde, som kræver en ekstrem teknisk indsigt, så er der en stor overvægt af mænd.

Det interessante ved “ligestilling” er, at hvis man giver befolkningen mere økonomisk frihed og fjerne barrierer baseret på fordomme, så skabes der ikke mere men mindre lighed. Hvis og når man reducerer kønsdiskriminering ved ansættelser – så sker der ikke det, at mænd og kvinder får samme slags arbejde. I stedet giver man mulighed for, at andre forskelle end de som er baseret på fordomme og diskrimination kan få maksimalt udtryk. Og resultatet siger så noget om kønsforskelle, der kommer “indefra”: Kvinder i Skandinavien vælger i højere grad profession efter deres “hjerte” (og hormonelle konstitution) end i lande med mindre ligestilling, mindre frihed og mindre økonomisk råderum. M/K kvoten for ingeniører er nærmere 50/50 i mange lande men mindre kulturel frihed. f.eks. 40% kvinder i Kina og 58% kvinder i Tidligere Østblok lande (USSR). I danmark er kun 15% af de aktive ingeniører kvinder.

Det er ikke afdækket i detaljer, hvordan og hvorfor disse statistiske forskelle opstår og hvilke fysiologiske forskelle, der medierer mellem køn og interesser. Men det er tænkeligt at en forskydning af balancen mellem dorsolateral PFC (rå opmærksomhedsregulering) og vmPFC (regulering ift. sociale betydninger) udgør en væsentlig forklaring på disse forskelle.

Close Menu