Heather Mac Donnald mener at vores universiteter er ved at blive ødelagt af en forkert opfattlese af mangfoldighed og ligestilling. Hun peger på at feministiske studerende definerer mangfoldighed ud fra trivielle biologiske kønsforskelle og at det mest er motiveret af ønsket om at opnå særlige privilegier: “Nu bliver alle de forskellige kønsidentiteter opfundet eller formueleret af desperate studerende, der har fundet det mere og mere vanskeligt at få anerkendt deres egne personlige vrangforestillinger om at de bliver undertrykt eller diskrimineret”.
Mac Donnald synes ikke at diversitet eller mangfoldighed i sig selv kan være en målsætning: “Jeg synes, at universitetets mål bør være viden slet og ret. Og en taknemmelighed for fortidens storhed, for værker af sublim karakter, som det er vores privilegium at have arvet. “
“Diversitet er efterhånden blevet et kodeord for et helt sæt af antagelser, men primært denne idé, at enhver mangel på proportional repræsentation pr. definition er et tegn på, at der et sted et eller andet sted udøves diskrimination og uretfærdighed.”
Hun mener også at noget er gået grueligt galt i moderne studerendes opfattelse af deres egen situation:”Diversitets-ideologien giver eleverne en undskyldning for at være helt ude af kontakt med virkeligheden.Det er bare bemærkelsesværdigt, at den gængse opfattelsehos enhver kvindelige studerende eller en såkaldt “student of color” (det som vi ville kalde studerende af “anden etnisk oprindelse”) på et amerikansk universitet. Deres opfattelse er at de bogstavelig talt er truet på livet og omringet af sexisme. Dette er ikke nogen overdrivelse: De studerende tror virkelig på det.
At det faktisk er sådan ses af at eleverne på Brown Universitetet besatte præsidentens kontor og klagede over, at de skulle leve op til forældede akademiske forventninger, om f.eks. at skulle gå til undervisning eller at læse til eksamen. Fordi sagde de: “… at de var så ekstremt fokuserede på at overleve” på Brown Universitetet.
Ifølge Heather Mac Donald findes der ikke noget som er mere privilegeret i menneskets historie end at være på indskrevet på et universitet: “Alene i kraft af at være på et universitets-campus har du adgang til alt det, som Faust solgte sin sjæl for at opnå: Viden! Hver eneste intellektuelle ressource er tilgængelig for dig uden at der stilles noget krav til til din hudfarve eller dit køn. Hver bog, der nogensinde er skrevet, kan du læse. Dette er noget, der ville have drevet renæssancens humanister gale af misundelse og begær. Og alligevel opfordres eleverne til at tænke på sig selv som ofre.”
