Genetisk arv vs. Social arv
Genetisk arv vs. Social arv Siden velfærdsstatens etablering har der været en tro på at man kunne udligne sociale forskelle ved at give alle mennesker lige muligheder. Eller give alle mennesker så lige muligheder, som det nu er muligt at give mennesker i en meget ulige verden. I en meget lang periode var synspunktet at man gennem beskatning og omfordeling af indkrævede midler kunne udnytte evner og muligheder, der i et rent konkurrencesamfund ville gå til spilde, fordi der ikke var adgang til de nødvendige ressourcer. F.eks. til at gennemføre en uddannelse eller til at opnå en tilstrækkelig sund kost. Tanken var i høj grad at denne udligning ville skabe et langt mere homogent land. Man var overbevist om at de forskelle i funktionsniveau, effektivitet og indkomst som samfundet var præget af, alene skyltes stress, afsavn, hæmmet udvikling og manglende ressourcer. Og at børn, der gennem deres opvækst fik en tilstrækkelig støtte kunne sætte sig ud over deres klassebestemte rolle og udvise social mobilitet. Ifølge denne tankegang var vi alle i virkeligheden en del af en stor homogen middelklasse. De eneste mennesker uden for denne middelklasse var på den ene side de fattige og udstødte og på den anden side nogle få grådige kapitalister eller arvinger til store formuer. Bege dele blev af “bevægelsen” betragtet som perverse afvigelser fra en normativ rolle i samfundet, hvor man forventes at bidrage efter bedste evne uden at stikke for meget ud. Gennem halvfjerdserne var dette en udbredt opfattelse og erhvervslivet blev i stigende grad betragtet med mistro. Janteloven var i høj kurs og det gjaldt om ikke at være ambitiøs, en “stræber” eller være lidt for dygtig. Samtidigt førsøgte man at gennemføre sin ideologi om lighed gennem politiske tiltag. Under Anker Jørgensens ledelse forsøgte den socialdemokratiske regering at indføre Økonomisk Demokrati. Økonomiske Demokrati eller ØD var en udvandet version af den socialistiske revolution, som aldrig kom. Det økonomiske demokrati skulle gøre lønmodtagere til ejere af den danske industri og det danske erhvervsliv. Ikke sådan folk selv, men en klasse af personer i fagbevægelsen og partiet. Men forslaget kom aldrig til afstemning. I første omgang fordi SF stadig var mere interesseret i at gennemføre en egentlig socialistisk revolution. I stedet fik vi et folketingsvalg og et liberalistisk nybrud. Blandt andet i form af Fremskridtspartiet og dets farverige leder Mogens Glistrup. Der blev aldrig igen samme alvor i skiftende regeringers forsøg på at gøre landet mere lige. Samtidigt skiftede kulturen umærkeligt holdninger til lighed og til janteloven. Det hjalp måske at vi senere blev europamestre i fodbold. Det hjalp måske at Lars von Trier vandt de Gyldne Palmer i Cannes. Det hjalp måske at Bjarne Riis vandt Tour de France. Det hjalp måske i særdeleshed at velstanden gennem årtier steg, bredte sig og skabte en hidtil ukendt økonomisk frihed blandt almindelige danskere. Hvis du er tilstrækkeligt gammel, så er der sikkert meget i den gengivelse som du kan genkende. Og hvad enten man er tilhænger eller modstander af øget lighed, så er det ved at være en overstået diskussion. Ikke fordi de gode argumenter har sejret, men fordi resultater fra virkelighedens verden er blevet tilstrækkeligt tydelige: F.eks. viste det sig at det stort anlagte amerikanske “Head Start” program for social udligning fes ud i ingenting. Mest...
read more
