Aggression og risikoholdning

Aggression og risikoholdning

Empati: løbende tracking af parametre som indgår i emotionelle konstruktioner
adskiller sig minimalt fra egne emotionelle oplevelser, minus tvang og smerte

Wings: gør en ulempe til en fordel ved at reflektere energien i en ny retning

Vrede: gør en trussel til endrivkraft ved at
legitimerer risikotagning ved at afspejle risiko for tab under pasivitet (eller flugt) som acceptabel risiko ved aktiv handling (agressiv adfærd)

Bestemte kategorier af tolkninger af situationer udløser specifikke hormoner, som fremmer bestemte emotionelle tilstande. Den emotionelle tilstand omfatter foruden den hormonelle tilstand, en specifik psykomotorisk tilstand, tolkningstilbøjeligheder (skemata), og handle-tendenser.

I tilfældet vrede vil input være: truselsbillede, vurdering af styrkeforhold, antagelsen af ond vilje eller snyd.

Trusler opleves gennem pars-pro-toto, hvor elementer at typiske situationer fremkalder virtuelle fremskrivninger på basis af erfaringer. Dele af et ikon fremkalder det fulde billede af et typisk forløb. Indholdet af fremskrivningerne virkermotiverende, f.eks. til flugt eller kamp.

En harmløs holdning sikrer høj risiko-aversion. Stillet over for harmløshed, holder man sig tilbage fra risikabel risiko – ikke på grund af sympati eller empati, men fordi man har en normaltfungerende (høj) risiko-aversion når man ikke er truet.

Hvis manglende emotionel regulering fører til flere konflikter og til mere gensidig agression vil tendensen være en række konflikter, der potentielt kan udvikle sig negativt på lang sigt.

Hvis individet har en øget emotionel sårbarhed, vil konflikt situationer blive oplevet som mere truende og derfor minimere risiko-aversionen i konflikthåndteringen.

I forvejen er worst case scenariet i sociale konflikter en smule uhåndgribeligt: ophør af forholdet, ophør af konflikt og ophør af udveksling og kontakt. Risikoen for dette er ikke nogen effektiv trussel – f.eks. i sammenligning med risikoen for at blive skældt ud.

Hvis man yderligere har en noget reduceret risiko-aversion, er mere eller mindre blind for risiko, vil man let komme til at gøre ting som kan afslutte forholdet. Sårbarheden fører til ekstra vrede, til ekstra agression og til ekstremt reduceret risiko-aversion. En kombination som netop fører til mange brudte forhold.

Beregningen af den tiladelige ekstra risiko-villighed i truede situationer foretages ikke bevidst, men er indlejret i instinktive reaktioner. Implementeret i wet-ware, som man kunne sige. Der er mange tilfælde, hvor perceptuelle eller kognitive elementer kan fremkalde bestemte fysiologiske reaktioner, man kan f.eks. visualisere en citron eller et par meloner: hvis de visualiseres tilstækkeligt livagtigt fremkaldes den korosponderende fysiologiskte reaktion (spyt sekretion eller erektion).
Den mest sandsynlige måde at forestille sig det på er at antage at vredens magt-aprasial, dens element af vurdering af styrkeforholdet enten udløser en noradrenalin baseret flugt reaktion eller en adrenalin baseret vredes reaktion. Dette er uden tvivl groft forenklet, men i pricippet må der foregå noget i den retning. Hvis styrkeforholdet vurderes tilstrækkelig fordelagtigt vil holdet af agressive handlinger i cerebellums repræsentationer af handlinger blive aktiveret og tilpasset til situationens praktiske forhold.