Genetisk arv vs. Social arv

Posted in dansk, genetics | 0 comments

Genetisk arv vs. Social arv

 

 

 

 

Siden velfærdsstatens etablering har der været en tro på at man kunne udligne sociale forskelle ved at give alle mennesker lige muligheder. Eller give alle mennesker så lige muligheder, som det nu er muligt at give mennesker i en meget ulige verden. I en meget lang periode var synspunktet at man gennem beskatning og omfordeling af indkrævede midler kunne udnytte evner og muligheder, der i et rent konkurrencesamfund ville gå til spilde, fordi der ikke var adgang til de nødvendige ressourcer. F.eks. til at gennemføre en uddannelse eller til at opnå en tilstrækkelig sund kost.

 

Tanken var i høj grad at denne udligning ville skabe et langt mere homogent land. Man var overbevist om at de forskelle i funktionsniveau, effektivitet og indkomst som samfundet var præget af, alene skyltes stress, afsavn, hæmmet udvikling og manglende ressourcer. Og at børn, der gennem deres opvækst fik en tilstrækkelig støtte kunne sætte sig ud over deres klassebestemte rolle og udvise social mobilitet. Ifølge denne tankegang var vi alle i virkeligheden en del af en stor homogen middelklasse.

 

De eneste mennesker uden for denne middelklasse var på den ene side de fattige og udstødte og på den anden side nogle få grådige kapitalister eller arvinger til store formuer. Bege dele blev af “bevægelsen” betragtet som perverse afvigelser fra en normativ rolle i samfundet, hvor man forventes at bidrage efter bedste evne uden at stikke for meget ud.

 

Gennem halvfjerdserne var dette en udbredt opfattelse og erhvervslivet blev i stigende grad betragtet med mistro. Janteloven var i høj kurs og det gjaldt om ikke at være ambitiøs, en “stræber” eller være lidt for dygtig. Samtidigt førsøgte man at gennemføre sin ideologi om lighed gennem politiske tiltag.

 

Under Anker Jørgensens ledelse forsøgte den socialdemokratiske regering at indføre Økonomisk Demokrati. Økonomiske Demokrati eller ØD var en udvandet version af den socialistiske revolution, som aldrig kom. Det økonomiske demokrati skulle gøre lønmodtagere til ejere af den danske industri og det danske erhvervsliv. Ikke sådan folk selv, men en klasse af personer i fagbevægelsen og partiet. Men forslaget kom aldrig til afstemning. I første omgang fordi SF stadig var mere interesseret i at gennemføre en egentlig socialistisk revolution.  I stedet fik vi et folketingsvalg og et liberalistisk nybrud. Blandt andet i form af Fremskridtspartiet og dets farverige leder Mogens Glistrup.

 

Der blev aldrig igen samme alvor i skiftende regeringers forsøg på at gøre landet mere lige. Samtidigt skiftede kulturen umærkeligt holdninger til lighed og til janteloven. Det hjalp måske at vi senere blev europamestre i fodbold. Det hjalp måske at Lars von Trier vandt de Gyldne Palmer i Cannes. Det hjalp måske at Bjarne Riis vandt Tour de France. Det hjalp måske i særdeleshed at velstanden gennem årtier steg, bredte sig og skabte en hidtil ukendt økonomisk frihed blandt almindelige danskere.

 

Hvis du er tilstrækkeligt gammel, så er der sikkert meget i den gengivelse som du kan genkende. Og hvad enten man er tilhænger eller modstander af øget lighed, så er det ved at være en overstået diskussion. Ikke fordi de gode argumenter har sejret, men fordi resultater fra virkelighedens verden er blevet tilstrækkeligt tydelige: F.eks. viste det sig at det stort anlagte amerikanske “Head Start” program for social udligning fes ud i ingenting. Mest fordi de massive tiltag som man iværksatte viste sig at være næsten uden varig effekt. På trods af en massive indsats viste det sig at man ikke kunne give fattige børn en bedre fremtid ved at sætte tidligt og massivt ind. Derimod så “rige folks dumme børn” ud til at klare sig glimrende med eller uden støtte.

 

At medfødte genetiske forskelle har stor indflydelse på funktionsniveau og livsindkomst og har det gennem faktorer, som man ikke er i stand til at fremme gennem social indsats. Et centralt eksempel, men ikke det eneste, er den betydning som intelligens har for erhvervskompetencer og indtjeningsmuligheder. Det har også vist sig at selvkontrol målt hos børn i alderen 3,5,7,9 og 11 år er en glimrende indikator for hvor meget misbrug, kriminalitet og sociale problemer disse børn senere vil få.

 

Det viser sig altså at en opvækst med gode vilkår og gode uddannelsesmuligheder hverken er en nødvendige eller tilstrækkelige betingelser for at man klarer sig ekstremt godt. At det ikke er tilstrækkeligt ses af at fattige børn, som gives en tilstrækkelig hjælp og støtte ikke i væsentlig grad kan drage nytte af denne støtte. Og at den heller ikke er nødvendig kan ses af at børn med tilstrækkeligt god intelligens og andre positive arvelige egenskaber, klarer sig glimrende på trods af ringe opvækst vilkår.

 

Forkere har for længst afklaret at der er en næsten perfekt korrelation mellem IQ for identiske tvillinger, selv om de er vokset op i forskellige familier. Disse iagttagelser skyldes, at de centrale kognitive evner i langt højere grad er udtryk for det genetiske arvemateriale og i langt mindre grad udtryk for et gunstigt opvækst-miljø. Dette giver god mening i forhold til overlevelse og forplantning. Når intelligens og kognitive evner er så ekstremt vigtige for menneskets overlevelsesevne, så ville det være absurd at forestille sig at disse evner skulle være afhængige af noget som tilfældigt som skolemiljø og kvaliteten af undervisning.

 

Det gunstige opvækst miljø som ofte ses omkring børn, der senere klarer sig ekstremt godt er ikke en årsag til deres succes, men en virkning af at deres forældre har samme gunstige arvelige anlæg.

 

Man kan måske stadig diskutere hvor meget folk, der klarer sig ekstremt godt bør bidrage til at alle får det bedre. Men den gamle debat om økonomisk demokrati, påtvungen lighed og en opfattelse af andres succes som ufortjent, baseret på udbytteri   eller bedre opvæksts vilkår, de har ingen gang på jorden.

 

Og det er ikke kun fordi Socialdemokratiet er svundet ind til ingenting. Det er i højere grad fordi disse tanker baserede sig på en række antagelser om mennesker, som siden er blevet afvist af de videnskabelige forskningsresultater, modsagt af konkrete erfaringer med massiv indsats for udligning og erstattet af en stærkt voksende erkendelse af at evner og egenskaber betyder mere end lidt medvind, støtte og held.

 

 

 

Comments on Genetisk arv vs. Social arv

%d bloggers like this: