Hvad skal sådan en mobilfabrik koste?

Posted by on Jun 13, 2014 in Forside | 0 comments

Hvad skal sådan en mobilfabrik koste?

Selv for Google er 70 milliarder kr. også en slags penge. Så man kan forestille sig at det har været grundigt overvejet hvor meget man ville byde for Motorola tilbage i 2011 da den amerikanske mobiltelefon gigant viste sig at være til salg. Man kan forestille sig at det er blevet analyseret grundigt, hvad de forskellige værdier skulle sættes til og hvilke strategiske fordele man ville kunne opnå gennem opkøbet. Selvfølgelig et omfattende og relativt usikkert analysearbejde, men værd at gennemføre inden man lægger sig fast på et beløb i den størrelsesorden. Hvis man så også forestiller sig nogle lange møder på højt plan, PowerPoint præsentationer og komplicerede udregninger, så er man sandsynligvis langt på afveje. Ifølge IT analysefirmaet Frost & Sullivan, blev prissættelsen foretaget efter en noget mere simpel model. F&S noterer sig at Novell solgte sin portefølje af 882 patenter for 450 millioner $ på en patent-auktion. Det giver en gennemsnitlig pris per patent på 510.204 $ og 8 cents. Googles bud på Motorola lød på 12.5 milliarder $. Købet omfattede foruden en række andre aktiver 24.500 patenter og verserende patentansøgninger. Ser vi bort fra alle andre aktiver så giver nogle få tryk på lommeregneren os en stykpris på 510.204 $ og 8 cents per patent. Der er meget lidt, der tyder på at prissætelsen for Googles bud har taget mere en 5 minutter. Ingen dybsindige overvejelser, ingen langhårede analyser.

Hvad skal sådan en mobilfabrik koste

Hvad skal sådan en mobilfabrik koste?

Man kan hæfte sig ved at der har ligget en klar strategi bag købet, en strategi der handler om oprustning til en forestående patentkrig. Men man kan også læse noget andet ud af denne beslutning: En velsmurt effektiv beslutningshåndtering, som bruger enkle, sunde og realitetsbaserede regler for, hvordan noget bør gøres. Det er nærmest automatisk ledelse: En håndtering af beslutninger, der mindst muligt belaster virksomheden ledelse, mindst muligt tapper ledelsens overskud og mindst muligt skaber forstyrrelse af andre ledelsesopgaver. Ingen fejlmuligheder, ingen beslutningstræthed. Dette er potentialet ved brugen af simple “heuristics” eller tommelfinger regler. Passende heuristiker giver praktiske resultater uden at kræve ledelsesressourcer – nogle få tryk på lommeregneren, færdigt arbejde. Videre.

Google+

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *