Stress coping

Posted by on Mar 31, 2013 in Beslutningstræthed | 0 comments

Stress coping

Matthew T. Galliot & Roy F. Baumeister

Viljestyrkens fysiologi – forbindelsen mellem glukose og selvkontrol

Oversat i uddrag

Håndtering af stress eller “stress coping” kræver selvkontrol fordi det kræver at man kontrollerer sin opmærksomhed, sine tanker og sine følelser. Folk som er bedre til at udøve selvkontrol på disse områder vil derfor bedre kunne håndtere stress end andre. Glukose kan muligvis bidrage til at få succes eller fiasko med sådanne forsøg på stress coping.

I en stresset situation forsøger kroppen at konvertere lagret energi til glukose og frigive det til blodbanen for at øge tilførslen af glukose til hjernen, fordi stressede sitationer kræver øget kognitiv aktivitet. Glukose bliver på denne måde mobiliseret for at give hjernen tilstrækkeligt brændstof til at respondere på en stresset situation. Dette kan f.eks. ses i stress reaktioner, når elever skal til eksamen. Studerende udviste f.eks. øget glukose niveaer inden de skulle til eksamen, sammenlignet med niveauet på dage, hvor de ikke skulle til eksamen. Det tyder på at kroppen øger sin produktion af glukose for at give mulighed for stress coping ift. eksamens situationen. Tilsvarede har det vist sig at egen-rapportering af angst korrelerer med målte glukose niveauer. Studerende som rapportere de højeste angst niveauer udviser også de højeste glukose niveauer. Dette tyder på at glukoseniveauet øges proportionelt med den indsats der kræves for at håndtere angst og stress. Tilsvarende ser det ud til at glukose niveauet stiger på dage, hvor folk oplever stress i sammenligning med dage, hvor de ikke oplever stress.

Nogle undersøgelser har fundet at glukose er reduceret efter at en person har håndteres en stresset situation, hvilket passer godt med den opfattelse at effektiv stress coping kræver og forbruger glukose.

Glukose niveauet var således signifikant højere 15 minutter før eksamen, sammenlignet med 1 uge før eksamen eller 3 uger efter eksamen og glukose niveauet faldt betydeligt ved afslutningen af deres eksamen. Det synes sandsynligt at stress coping ift. eksamen bidragede til reduktion af elevernes faldende niveau af glukose. Dette stemmer med opfattelsen af at selvkontrol og brug af hjenens executiv funktion forbruger en psykologisk ressource.

Forskelle i psykologiske træk er også blevet forbundet med glukose. Folk som ofte tolker begivenheder som stressende og som i test udviser mange neurotiske træk, har et forhøjet niveau af cerebral glukose, hvilket kan tolkes som udtryk for større anstrengelser for at udøve stress coping. Tilsvarende fandt en undersøgelse at højere stress niveauer var forbundet med højere glukose niveauer blandt pårørende (omsorgsgivere) til alzheimers patienter.

En række undersøgelser har underbygget at stress coping kræver og forbruger glukose ved at man eksperimentelt har øget glukose niveauet for en række forsøgspersoner og derefter undersøgt om det hjalp til bedre stress coping. Hvis stress coping kræver glukose, så burde det hjælpe til bedre stress coping, hvis man gav folk mere glukose. Deltagerne i en undersøgelse fik enten vand eller en glukose drik, og blev derefter sat til at gennemføre en kognitiv opgave, der skulle løses i en stressfuld (støjende) situation eller i en ikke-stresset situation (uden støj). Denne stress faktor reducerede indsatsen for den kognitive opgave, men denne reduktion var mindre udtalt for de som fik glukose drikken. Den ekstra glukose gave tilsyneladende deltagerne bedre mulighed for at bruge coping strategier i situationen og de havde derfor bedre resultater efter indtagelse af glukose.

Desuden viste det sig at deltagere som fik glukose før den stressede sitation brugte mere glukose end de som fik glukose, men ikke skulle løse opgaven i en stresset situation. Dette tyder på at glukose blev brugt til stress coping, fordi der var sammenhæng mellem forbrug af glukose og graden af stress. De bedre resultater for de som havde fået glukose (sammenlignet med de som drak vand) tyder på at glukose faktisk havde en positive virkning på stress coping indsatsen. Andre undersøgelser har haft tilsvarende resultater og bekræftet dette mønster.

I en anden undersøgelse fandt man belæg for glukoses gavnlige virkning: Deltagerne gennemførte en øvelse med visual tracking under inflydelse af støj, der enten var stresssende eller ikke-stressende. Inden øvelse fik deltagerne enten vand eller en glukose drik. Den stressende støj havde kun indvirkning på præstationerne hos de deltagere der havde drukket vand. De som havde fået glukose klarede sig relativt godt i denne øvelse, selv under stressende omstændigheder. Desuden viste det sig at gennemførelse af opgave reducerede deltagernes glukose niveau, specielt blandt de deltagere, der var udsat for den stressende støj. Glukose niveauet faldt mest for de deltagere, der var udsat for stressende støj og som havde fået en glukose drik. Det viser sig altså at glukose faciliterer coping under stress og forbruges i processen.

Yderligere evidens fandt man i en undersøgelse, hvor man så på hvordan begrænsninger i brugen af glukose fører til ringere stress coping. Deltagernes glukose tolerance blev testet og de gennemførte en psykologisk test. De deltagere, der udviste ringere glukose tolerance havde også dårligere resultater i den psykologiske test, sådan at de udviste mere emotionel ustabilitet. Desuden viser det sig at individer, der har bedre glukose tolerance oplever mindre stress i sammenligning med de som har dårligere glukose tolerance. Det kan tolkes sådan at bedre glukose tolerance giver disse individer bedre muligheder for at cope ift. deres stress belastning, sådan at de oplever mindre stress. Det passer med iagttagelsen af at diabetes er forbundet med høje niveauer af angst og vanskeligheder ift. stress coping. Dårlig glukose tolerance hos diabetikere kan tænkes at underminere deres anstrengelser i retning af stress coping.

Ligesom at lav glukose eller dårlig glukose tolerance synes at underminere stress coping, ser det ud til at stress gør brugen af glukose mindre effektiv. Stressfulde omstændigheder har vist sig at reducere folks glukose tolerance og stress har vist sig at føre til mindre stabile glukose niveauer hos diabetikere. I en undersøgelse viste det sig at en gravid kvinde, der havde diabetes, udviste ringere glukose tolerance (i form af ustabile glukose niveauer) de dage, hvor hun rapporterede om mere stress.

I to andre undersøgelser fik deltagerne en kulhydrat shake og blev derefter enten sat i rolige og afslappende omgivelser eller sat til at gennemføre en krævende, konkurrencemæssig opgave. Deltagere som gennemførte den stressfulde opgave var dårligere til at fordøje (metabolize) glukosen fra deres shake.

Alt i alt viser det sig at:

  • Glukose stiger når vi møder stress
  • Glukose faciliterer stress coping
  • Glukose er reduceret efter stress coping
  • Stress reducerer brugen af glukose
  • Ringe glukose tolerance er forbundet med ringere stress coping

Alle disse fund peger i samme retning og tyder samlet på at stress coping er yderst afhængigt af glukose. Coping med stress kræver selvkontrol, og undersøgelserne viser at selvkontrol kræver glukose som en del af sit brændstof. Glukose faciliterer selvkontrol i form af stress coping.

Fortsættelse Generel diskussion


No Comments

Trackbacks/Pingbacks

  1. Cigaretrygning | WinnermindWinnermind - [...] ← Forrige Næste → [...]

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *