Generel diskussion

Generel diskussion

Matthew T. Galliot & Roy F. Baumeister

Viljestyrkens fysiologi – forbindelsen mellem glukose og selvkontrol

Oversat i uddrag

En lang række undersøgelser har vist at udøvelse af selvkontrol fører til reduktion af glukose niveauet. Opmærksomhedsregulering, emotionel regulering, kontrol af impulsivitet og stress coping fører hver især til et betydeligt forbrug af glukose. Dialog med en person af anden race, gennemførelse af den vanskelige stroop test, stress coping ift. eksamen og arbejde under stressende omstændigheder har alle vist sig at føre til reduktioner af glukose niveauet, når man sammenligner med opgaver, der ikke kræver selvkontrol. Alt dette peger i retning af at glukose forbruges af selvkontrol processer.

Der er også stærk evidens for at lave glukose niveauer bidrager til ringe selvkontrol. Opmærksomhedskontrol, emotionel regulering, stress coping, kontrol af impulsivitet og afholdenhed fra cigaretter og alkohol har alle vist sig at svigte, når glukose niveauet er lavt. Lavt glukose niveau er blevet sat i forbindelse med ringere årvågenhed og større distraherbarhed, reduceret koncentration og opmærksomhed hos skolebørn, mere negativt humør, en højere incidens af angst og depression, større sårbarhed over for humørsvingninger og raseri anfald, og ringere præstationer ved opgaveløsning under stressfulde omstændigheder.

Nogle undersøgelsesresultater tyder på at manglende glukose gør alkoholikere i behandling mindre tilbøjelige til at forblive afholdende. En række undersøgelser har forbundet glukose med en bred vifte af kriminelle, agressive og impulsive handlinger, inklusiv børne- eller hustru-mishandling, falske brandalarmer, svindel, hærværk, trafikforseelser, butikstyveri, offentlig mastubation, ekshiobitionisme, stenkast, slagsmål, ødelæggelse af computer udstyr, brug af bandeord, impulshandlinger, løgn, seksuel promiskuitet, langsommelighed på arbejde og i skolen, uforsvarlig og selvisk adfærd og reduceret udholdenhed.

Undersøgelser omkring alkoholforbrug har bekrælftet forbindelsen mellem lave glukose niveauer og ringe selvkontrol. Alkohol har vist sig at medføre en lang række former for tab af selvkontrol og har vist sig at medføre reduktioner af glukose niveauet.

Kort sagt er folk mere tilbøjelige til at opleve forskellige former for svigtende selvkontrol når deres glukose nieveau er lavt.

Man har også fundet at ringe effektivitet i brugen af glukose (ringe glukose tolerance) korrelerer med ringe selvkontrol. Dårlig glukose tolerance er blevet forbundet med begrænsninger af opmærksomheds regulering (ringe præstationer ift. dikotom lytning og større distraherbarhed), ringe emotionel regulering (dvs. større sårbarhed over for depression), og større impulsivitet (f.eks. smadre ting, oppportunisme).

Folk med ringere glukose tolerance synes at have mindre succes med stress coping og at være mere tilbøjelige til alkoholmisbrug eller kriminel eller agressiv adfærd (f.eks. ildspåsættelse, slagsmål, tyveri). Det har endda vist sig at ringe glukose tolerance er en indikator for voldelig adfærd år senere. Desuden bliver selvkontrol svigt mere og mere almindelige på de tidspunkter, hvor glukose bliver anvendt mindre effektivt, specielt senere på dagen og om aftenen. Ringe glukose tolerance underminderer tilsyneladende kroppens evne til at levere tilstrækkelige mængder glukose til hjernen, og hindrer dermed effektiv selvkontrol.

Samlet underbygger en lang række undersøgelser hypotesen om at selvkontrol er stærkt afhængig af glukose. Selvkontrol svigt synes mere sansynlige når det perifære glukose niveau er for lavt eller når glukosen ikke omsættes effektivt.

Fortsættelse Alternative forklaringer og emner for fremtidig forskning


You may also like...

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *