Alternative forklaringer og emner for fremtidig forskning

Alternative forklaringer og emner for fremtidig forskning

Matthew T. Galliot & Roy F. Baumeister

Viljestyrkens fysiologi – forbindelsen mellem glukose og selvkontrol

Oversat i uddrag

Man har vist at søvnmangel fører til reduceret opmærksomhed ved at reducere hjernen glukose i de regioner, der styrer opmærksomhed.

Deprimerede udviser lavere niveauer af hjerne glukose i regioner, der har at gøre med emotionel regulering og når man øger strømmen af glukose til disse regioner, viser det sig at depresionen letter. Selvkontrol forringes efterhånden som dagen går og denne effekt kan delvist tilskrives reduktioner i strømmen af glukose til hjerne regioner, der står for selvkontrol. Hvis lav glukose medførte stærkere begær eller førte til uønsket adfærd, så ville man forvente at lav glukose var forbundet med øget aktivitet i andre hjerne regioner, men det er der ikke noget, der tyder på. At lav glukose reducerer aktiviteten i hjene regioner, der er nødvendige for selvkontrol tyder stærkt på at lav glukose underminerer selvkontrol, mere end det direkte forstærker den uønskede adfærd eller de tendenser, man forsøger at kontrolere.

En yderligere grund til at forklaringen med stærkere begær ikke er tilstrækkelig, er at glukoses effekt på en persons selvkontrol synes at være uafhængig af denne persons ønsker og begær. F.eks. har man fundet at glukose førte til mere effektivt rygestop, men at dette ikke havde nogen sammenhæng glukosens indvirkning på ønsket om at ryge. Glukose styrkede selvkontrollen ift. rygestop, selv når deltagerne bar et nikotinplaster, som burde have reduceret deres trang til at ryge. Hvis glukose påvirkede til effektivt rygestop ved direkte at påvirke styrken af ens rygetrang, så ville man forvente at glukose havde en meget mindre effekt for de deltagere, hvis rygetrang var stærkt reduceret med et nikotinplaster.

Man har også fundet at der ikke er nogen sammenhæng mellem glukose niveauer og intensiviteten af agressive handlinger. Dette tyder på at glukose ikke direkte er relateret til styrken af ens agressive impulser, men måske kun til evnen til at begrænse ens agressive adfærd. Dette underbygges af at man har fundet at glukose har den mest begrænsende virkning på agression, når deltagere i en undersøgelse bliver provokeret af en forsøgleder, dvs. når den agressive tendens blev provokeret udefra og når der er mest behov for kontrol af denne agression. Tilsvarende synes glukose primært at gavne opgaveløsning, under de mest krævende omstændigheder, når der er størst behov for selvkontrol, f.eks. i slutningen af en test, når man er mere træt.

En anden alternativ forklaring kunne være at lavt glukose i nogle tilfælde vil reducere selvkontrol ved at øge den bevidste eller ubevidste sultfølelse, og derved distrahere en person fra en selvkontrol opgave eller skabe en kognitiv belastning. Denne teori kunne måske forklare nogle af undersøgelsesresultaterne, men synes at være utilstrækkelig for størstedelen af resultater i undersøgelserne. F.eks. har det vist sig at man forbruger store mængder glukose under omstændigheder der kræver selvkontrol sammenlignet med omstændigheder der ikke kræver selvkontrol. Det synes ikke særligt sandsynligt at selvkontrol opgaver forbruger store mængder glukose fordi de aktiverer oplevelser af sult. Man har desuden fundet at der var en sammenhæng mellem gode resultater ved stroop tests og stort forbrug af glukose under testen. Hvis lav glukose reducerer selvkontrol ved at øge fornemmelsen af sult, så burde deltagere der forbrugte mere glukose (og derfor havde lavere glukose niveauer) havde haft dårligere test resultater (ikke bedre), fordi de burde have haft stærkere sult.

Noget man kunne se på i fremtiden er spørgsmålet om lav glukose hindrer selvkontrol ved at reducere evnen til selvkontrol eller ved at reducere motivationen for selvkontrol. Dette kan være svært at slå fast, eftersom det ser ud til at evne og motivation for selvkontrol supplerer hinanden. F.eks. vil fysisk træthed reducere musklernes evne til at præstere noget, men vil også påvirke motivationen på den måde at folk bliver mindre villige til at gøre noget, som de måske godt kunne gøre. En høj motivation kan i nogle tilfælde også bruges til at overvinde fysisk træthed.

Tilsvarende mønstre har man fundet ift. selvkontrol: Deltagere udsat for en grad af ego-depletion sørger for at spare på deres resterende kræfter, men kan inspireres til at yde deres bedste, hvis der er en tilstrækkeligt stærk motiverende faktor.

Den mest forsigtige tolkning af de undersøgelser der er gennemgået her, er at udøvelsen af selvkontrol kræver tilstrækkeligt niveau af glukose. Andre forklaringer kan måske bruges over for nogle af undersøgelses resultaterne, men de kan ikke forklare den lange række af forskellige undersøgelser, der viser en sammenhæng mellem selvkontrol og glukose.

Det er interresant at se på om lav glukose optræder for alle mennesker fra tid til anden, eller om det primært er noget, der sker for en mindre gruppe mennesker. Dette ved man ikke med sikkerhed og der er ting der taler både for og imod. Når blodsukkeret reduceres burde leveren levere mere glukose til blodstrømmen sådan at blodsukkeret holdes stabilt. Derfor kunne det være at effekten af glukose på selvkontrol først og fremmest rammer de, som har en ineffektiv lever funktion, der ikke leverer tilstrækkeligt med glukose, når det er nødvendigt. Det er f.esk. diabetikere.

Det er også muligt at selvkontrol opgaver kan forbruge glukose så hurtigt at selv den sundeste lever ikke kan følge med. Det vil også være et problem hvis man har skippet et måltid eller af andre grunde ikke har så meget glukogen (pakket glukose) lagret i sin lever. Fremtidig forskning må undersøge om de fleste mennesker eller kun en mindre gruppe er sårbare over for dårlig selvkontrol, som følge af lav glukose.

Forsættelse Konsekvenser


You may also like...

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *